Weekenden står i udviklingens tegn, og lige meget om du udvikler et projekt, konceptudvikler på en idé eller arbejder på en forretningsplan for en start-up virksomhed, har vi allieret os med eksperter, som i løbet af weekenden står klar til rådgive jer i jeres videre arbejde i weekenden. De rådgivende virksomheder, der kommer er:
BIIR
BIIR tilbyder specialiserede konsulentydelser til virksomheder, som de hjælper med at udvikle deres forretningsmodeller- og områder. BIIR tilbyder rådgivning indenfor produktudvikling, kvalitetssikring, produktledelse mm. Til Open Energy Days hjælper BIIR jer med at udforske forretningspotentialer i jeres ideer, og hvordan I kan videreudvikle jeres koncepter.
Fønix Advokater
Fønix Advokater er et advokatfirma fra Aarhus, der blandt andet specialiserer sig i IT-ret, immaterialret og markedsføringsret. Når man arbejder med åbne data kan der være mange juridiske usikkerheder, og Fønix Advokater kan til Open Energy Days hjælpe jer med forretningsorienteret sparring og rådgivning, der sikrer jer et godt juridisk grundlag for at udvikle jeres ideer og løsninger.
Kamstrup
Kamstrup forsyner energiselskaber, forsyningsselskaber og submetering-sektoren i hele verden med innovative måleløsninger til el, varme, køling og vand. De er blandt verdens førende leverandører af intelligente løsninger til energi – og vandmåling. De stiller med en Data Scientist, der har stort domænekendskab og en bred teknisk forståelse i arbejdet med energidata.
Systematic
Systematic er en international it-virksomhed med hovedsæde i Aarhus. De er eksperter i at udvikle store brugervenlige it-systemer, der benyttes af mange brugere på mange forskellige arbejdsområder. Til Open Energy Days kan I fra Systematic få hjælp af en user experience designer og en it-arkitekt. De kan rådgive jer om, hvordan jeres løsning hænger bedst sammen fra et teknisk synspunkt, og hvordan I skaber et brugervenligt produkt.
WElearn
WElearn er et designbureau, der har specialiseret sig i læring og adfærdsdesign. De hjælper virksomheder med at omsætte læring om deres egne produkter til en ønsket ændret adfærd hos deres kunder. Til Open Energy Days vil WElearn hjælpe jer med at finde ud af, hvordan jeres ideer kan designes, så jeres kommende brugere udviser den adfærd der ønskes.